Kontakt Sindnet's kundeservice & support

., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., ., . 

Betingelser for brug!

Generelle vilkår

Denne aftale fastsætter vilkårene for oprettelse af medlemskab og løbende brug af hjemmesiden Sindnet.dk og dertilhørende tjenester.

Vi anbefaler at du læser vilkårene for medlemskab grundigt igennem, så du er klar over hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt når du færdes på hjemmesiden. Overtrædelse medfører at vi retter i dit indsendte indhold eller afslutter dit medlemskab på hjemmesiden. Grove overtrædelse af betingelser og- eller lovgivningen, medfører bortvisning og politianmeldelse, ved tab eller forringelse af service og drift, kan krav om erstatning komme på tale.

Typer af medlemskab

  • Der findes to typer af medlemskab på hjemmesiden.

    1. Standard medlemskab - Denne medlemskabstype er 100% gratis, den giver adgang til alle de basale funktioner som hjemmesiden tilbyder, såsom mail, chat og debat.
    2. Guldmedlemskab - Denne medlemskabstype giver fuld og ubegrænset adgang til samtlige funktioner, når Guldmedlemskabet udløber, ændres profilen til et standard medlemskab, der foretages ikke automatisk fornyelse.

  • Du har 14 dages fortrydelsesret på køb af Guldmedlemskab, såfremt Guldmedlemskabet ikke har været taget i brug. Medlemskabet anses som ibrugtaget, når du første gang efter købet, logger ind eller surfer rundt på hjemmesiden som Guldmedlem.
  • Betaling af Guldmedlemskab, kan ske gennem SMS, bankoverførsel, indbetaling via Ewire (der kan benyttes dankort) eller via indbetaling hos PayPal (der kan benyttes visa/dankort).

     

Krav til profiler.

  • Profiltekster skal indeholde en seriøs tekst, korte formulering som "kigger lige", "skriver mere senere" og varianter heraf samt "tilfældigt fyld", "tekster kopieret andet sted fra" mv. medfører suspendering eller profilsletning, da vi ønsker at holde siden fri fra useriøse, uromagere, spammere og nigeriasvindlere.
     
  • Tekster skal være på Dansk.
     
  • Det er ikke tilladt i sin profil, at angive usande oplysninger eller indsende usande og forfalskede billeder.
     
  • Det er ikke tilladt at oprette profil på vegne af andre eller at oprette mere end 1 profil til sig selv.

 

Censur i forhold til indhold

Da Sindnet.dk er et fristed for psykisk sårbare har vi for at forhindre ubehag og for at gøre besøget så godt som muligt, indført en mindre indholdscensurering på hjemmesiden. Dette er desværre nødvendigt, da vi har erfaret, at nogle medlemmer kan mangle empati og forståelse for den almene netikette.

  • Det er ikke tilladt at benytte upassende eller forstyrrende brugernavne, her menes navne der kan giver anledning til angst, væmmelse, bekymring eller stødende tanker og adfærd.

  • Det er ikke tilladt at skrive afskedsbreve eller på anden måde true med selvmord eller offentliggøre et kommende selvmordsforsøg, over for sidens øvrige medlemmer.

  • Det er ikke tilladt at indsende eller henvise til tekster, billeder og videoer som kan give anledning til angst, væmmelse, bekymring eller stødende tanker og adfærd. Det kunne være erotisk materiale, makabre ting eller henvisninger til f.eks. pro-ana og lign. sider.

  • Det er ikke tilladt at tale for eller på anden måde gøre indtagelsen af ulovlige rusmidler interessante og indbydende for sidens øvrige medlemmer.

  • Det er ikke tilladt at opfordre andre til at ophøre med indtagelsen af medicin eller på anden måde forsøge at hindre eller afbryde deres behandlingsforløb.

  • Det er på hovedchatten og fælleschatten, ikke tilladt at tale om selvmordstanker, selvskadende adfærd og andre tunge sygdomsrelaterede emner, har du behov for at tale om emner der kan virke tunge og dystre for sidens øvrige medlemmer, skal du benytte sygdomschatten - på den måde kan hoved- og fælleschat holdes på et niveau, hvor alle føler sig trygge.

  • Det er i det offentlige forum (chat, profiltekster, blogindlæg osv.) ikke tilladt at skrive kontaktoplysninger på dig selv eller andre privatpersoner. Her menes der e-mail adresser, telefonnumre, instant messenger adresser, post adresser og lign.

  • Det er ikke tilladt gennem tekster hverken i mails, chat eller debat, at tilbyde eller opfordre til kontakt af seksuel karakter.

  • Det er ikke tilladt at skrive tekster der har karakter af chikane, hån, hetz eller trusler rettet mod andre.

  • Det er ikke tilladt at søge cases til opgaver og interviews eller at lave egne brugerundersøgelser på hjemmesiden.

  • Det er ikke tilladt at sløre eller forfalske IP adresse, når hjemmesiden besøges.

  • Det er ikke tilladt at udlåne sin profil og login-oplysninger til andre, hverken medlemmer eller ikke-medlemmer.

  • Det er ikke tilladt at offentliggøre eller udnytte huller og fejl i systemet. Gør os i stedet opmærksomme på det.

  • Det er ikke tilladt at hetze, håne, nedgøre, true eller på anden måde udvise aggressiv opførsel over for administratorer, der under udførelsen af deres arbejdsopgaver har irettesat dig, redigeret eller slettet indhold indsendt af dig eller andre.

  • Det er ikke tilladt at indsætte eller udsende kædebreve o.lign.

  • Det er ikke tilladt et henvise til kommercielle tjenester og hjemmesider (her under private hjemmesider der foretager salg).

  • Det er ikke tilladt at henvise til tjenester og hjemmesider som værger medlemmer.

  • Det er ikke tilladt at benytte statusbeskeder på forsiden til reklamer for andre hjemmesider eller negativitet som selvskade, kritik, tilsvining, hån, racisme og lign. Ej heller er det tilladt at benytte statusbeskederne til at tale om rusmidler, fildeling, alkohol, sex eller vold.

Retningslinjer på chatten

  • Husk at behandle de øvrige chatdeltagere med respekt og omtanke.

  • Anstødelig tekst, sprogbrug og links til anstødelige og/eller ulovlige videoer, filer, billeder eller sites, tillades ikke.

  • Sæt ikke CAPS LOCK til. så du kun skriver med STORE bogstaver og gentag ikke samme sætning flere gange - det er udtryk for dårlig opførsel.

  • Udtryk for racisme eller homofobi er ikke tilladt, jokes og sort humor fortalt med omtanke er ok, såfremt de øvrige medlemmer deler samme humor, bliver du bedt om at stoppe skal dette respekteres.

  • Trusler eller videregivelse af andre medlemmers rigtige identitet og personlige oplysninger er ikke tilladt.

  • Send ikke telefonnumre, mailadresser osv. i offentlig chat, benyt privatchatfunktionen til denne slags.

  • Diskuter ikke udelukkelsen af andre personer på chatten og viderebring ikke hilsner eller beskeder fra sådanne personer.

  • Benyt ikke hovedchatten eller hyggechatten til tunge emner som selvmordstanker, sygdom eller selvskadende adfærd, log i stedet på sygdomschatten.

  • Benyt ikke chatten til at værge medlemmer til andre hjemmesider, hverken dine egne eller andres - Ønsker du at reklamere kan du i stedet rette henvendelse til os.

Logning af aktivitet og overvågning

  • For at forebygge misbrug og chikane logges din færden på hjemmesiden, ved politianmeldelse og efterforskning af lovovertrædelser, overdrages denne log til 3. part.

  • Chatten er periodisk overvåget af administratorer på vagt og logfilerne gennemses løbende.

Beslutninger overfor regelbrydere og uromagere

  • Diskuter ikke beslutninger om bortvisning af andre medlemmer ,det skaber uro og giver anledning til usande- og unødige rygter og forestillinger. Hører du ting du finder besynderligt, er du velkomment til at kontakte vores kundeservice.

  • Chat, debat, løse rygter og splitting, i forhold til rimeligheden af administratorers beslutninger, medføre konsekvent 7 til 14 dages karantæne, gentagelser medfører bortvisning.

Presseboks!

Sindslidendes Netværk er tidligere kendt under navnene Love Match & Psyken.

Logoer

PR. materiale

Pressemeddelelser

Tidligere omtale af Sindnet.dk

Anden omtale af Sindnet.dk (i forbindelse med "Bedre Vilkår")

Kontakt kundeservice!

Brug for hjælp?

Selvmordsforsøg (akut)
Tlf: 112
Åben telefon 24 timer i døgnet


Angstlinien
Tlf: 70207170
Hver dag fra 17 til 23


Angsttelefonen
Tlf: 70279294


Anoreksiforeningens rådgivning
Tlf: 70101818


Behandlingscenter Tjele
Tlf: 70204080
Døgntelefon vedr. misbrugsproblemer


Benzo-linien
Tlf: 70262510
medicinafhængighed


Børnetelefonen
Tlf: 35555555
Man-Tor 12 til 21 og fredag 12 til 19


De sociale skadestue (Aalborg)
Tlf: 98123292
Hver dag fra 20 til 9


Demenslinien
Tlf: 39622919


Den sociale døgnvagt (København)
Tlf: 33173333
Døgnåbent


Den sociale døgnvagt (Århus)
Tlf: 86123755
Hver dag 16 til 24


Depressionsforeningens rådgivning
Tlf: 33124774
Alle dage undtagen lørdag 19 til 21


ForældreTelefonen
Tlf: 35555557
Rådgiver forældre og andre voksne om børn og unge i alle aldersgrupper.


Frivillig åben rådgivning
Tlf: 20962326
Der tilbydes anonym rådgivning og vejledning til borgere om sociale, psykologiske og juridiske problemstillinger. Rådgivningen varetages af studerende fra den Sociale Højskole, der herved får mulighed for at omsætte teori til praksis.


LINIEN - NÅR SINDET GØR ONDT
Tlf: 35362600
De har åbent hver dag mellem kl.16 og 24.


Livslinien
Tlf: 70201201
Telefonrådgivningen er til for mennesker, der tænker på selvmord - og mennesker,som på anden måde er berørt af selvmord. Rådgivningen er en mulighed for en anonym snak med en fagligt velfunderet rådgiver.


Lokalpsykiatriens Udrykningsteam
Tlf: 70101610
Lokalpsykiatriens Udrykningsteam henvender sig til sindslidende, psykisk syge og andre med psykiske problemer, som har brug for akut hjælp i hjemmet om aftenen eller om natten. Åbent mellem 16.00 og 07.00


Nattelefonen
Tlf: 75843951
Er der en nat, hvor du har det dårligt og måske føler dig bange og utryg, eller bliver de triste tanker for mange, så brug Nattelefonen


Nervøs spisevægring
Tlf: 97891160


PsykiatriFonden
Tlf: 39252525
PsykiatriFondens formål er at udbrede kendskabet til psykiske sygdomme og problemer, deres årsager, forebyggelse og behandling på baggrund af nye forskningsresultater.


Psykiatrisk Informationscenter
Tlf: 75724090
Psykiatrisk Informationscenter er et center, der giver råd / vejledning og formidler information om psykiske lidelser og psykiatri bredt.


PsykInfo, Psykiatrisk Hospital Risskov
Tlf: 77893230


SCT. NICOLAI TJENESTEN
Tlf: 70120110
Telefonerne er åbne fra kl. 9 om morgenen til kl. 3 om natten, dog søn- og helligdage fra kl.13 - 03.


Sexlinien for unge
Tlf: 70202266
Hverdage 15 til 17


SIND-linien
Tlf: 35362600
Hver dag mellem kl. 16.00 og 24.00


Sind´s pårørenderådgivning
Tlf: 86124822
Sind´s pårørenderådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til psykisk syge.


Socialrådgivningen, Sct. Anna Gade Skole
Tlf: 86193552
Socialrådgivningen på Frederiksbjerg er et frivilligt og gratis tilbud, som henvender sig til alle, der har brug for vejledning og rådgivning vedrørende personlige, sociale og juridiske problemstillinger.


Socialvagten
Tlf: 86123755
Socialvagten er et åbent tilbud fra Århus kommune om anonym akut rådgivning. Der rådgives om regler på det sociale område, om Århus kommunes øvrige rådgivnings- og behandlingstilbud og om personlige problemer. Der ydes ikke behandling.


Støttecenter mod incest
Tlf: 33136383
Tir: 12 til 15 & Ons: 9 til 12


Sundhed.dk
Tlf: 35298100


TVÆRS-telefonrådgivningen
Tlf: 33326622
kan du, hvis du er ung, ringe til hver søndag aften fra kl.19 - 21.30.


Viby Kirkes besøgstjeneste
Tlf: 86141001
Viby Kirke har en besøgstjeneste, hvor raske besøger syge. Der er altid brug for flere besøgsvenner.


Videnscenter for Socialpsykiatri
Tlf: 33934452


Åben telefonrådgivning i aftentimerne
Tlf: 98435354
for psykisk syge og deres pårørende, naboer m.fl. Mellem kl. 16 og 23 på alle dage


Om Sindnet.dk

Aarhus Kommunes Handicappris 2012 (artikel)
Stifteren af Sindnet, Claus Antony Bang Andersen blev den 3. december 2012 hædret af Aarhus Kommune, hvor han modtog Aarhus Kommunes Handicappris. Claus har fået prisen for sine initiativer som styrker kommunikation og nytænkning.

"Claus Antony Bang Andersen har gjort en fantastisk indsats for en anonym gruppe og vist, hvordan nettet kan bruges som en god start på kommunikation mellem sindslidende. Det er i mine øjne et levende bevis på, at alle borgere i Aarhus kan gøre en forskel – og at Aarhus er en by for alle," lød det fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) ved prisoverrækkelsen.

Også formanden for Handicaprådet, Tatiana Hjorth Sørensen, fremhævede Claus Antony Bang Andersens arbejde med hjemmesiden.

"Claus Antony Bang Andersen fortjener et ekstra skulderklap, fordi han gennem sit forum ”Sindnet.dk” har skabt mulighed for, at sindslidende kan komme i kontakt med hinanden og dermed undgå isolation," sagde hun.

Handicapprisen uddeles i anledning af FN’s internationale handicapdag, som skal fremme forståelsen af vilkårene for mennesker med handicap.


Om Sindnet.dk
Vi er et større brugernetværk for brugere af psykiatrien. Formålet er at tilbyde sindslidende landet over et fristed hvor det er muligt at møde ligesindede og derved opbygge sociale relationer på og uden for Internettet.

Fordelen ved vores projekt er, at brugerne kan opsøge kontakt selvom de pga. socialfobi, har svært ved at forlade eget hjem – De kan igennem hjemmesiden bryde med den isolation der ofte følger med en sindslidelse eller finde en at tale med, når de i forbindelse med deres sygdom eller ensomhed får det skidt.

En af de største fordele ved projektet er, at vi aldrig har lukket, så er der brug for kontakt f.eks. en weekend, aften eller nat med meget angst, selvskadende tanker osv. Kan man som bruger af projektet logge på hjemmesiden og der finde trøst og støtte hos de andre.

Siden benyttes til mange forskellige formål.

  • Frivillig anonym rådgivning.
  • Netværksdannelse
  • Chat & kommunikation
  • At blive informeret om arrangementer og tilbud inden for psykiatrien
  • At finde en kæreste eller en god ven
  • Psykiatrirelaterede nyheder
  • At bryde med ensomheden
  • Hjælp til selvhjælp
     

Målet er at give tryghed og skabe en base med mulighed for at møde ligesindede i sit eget tempo - når tiden og energien er til det.

Flere af brugerne afholder grillhygge og lignende arrangementer, hvor de åbent inviterer andre der har lyst til at socialisere sig hjem i eget hjem eller bosted.

Sindnet.dk som vi kender det i dag, blev med midler fra Jyske Banks almennyttige fond, søsat den 20. april 2006, tidligere har vi fra perioden 1997 til 2001 gået under navnet Psyken.dk og i perioden fra 2001 til 2006 under navnet Lovematch.dk.

Sindnet tilbyder netværksdannelse for sindslidende og andre psykisk sårbare, her under pårørende.

Vores koncept bygger på filosofien om, at det må være muligt at skabe et landsdækkende website, uden den samme stigmatisering og fordomme som man ofte møder andre steder i befolkningen.

Hjemmesiden drives af et team af frivillige hvor størsteparten af det frivillige team selv er berørt af psykisk sygdom. Det er ikke muligt, at ansøge om at blive medhjælper på hjemmesiden - åbne stillinger opslås efter behov og som hjælpe-administratorer, ansættes kun medlemmer der over tid har vist sig særligt egnet til opgaven.

Der foreligger intet officielt samarbejde mellem kommunerne eller den offentlige psykiatri og Sindnet.

Vi har i dag tilknyttet en fast IT ansvarlig og en på freelancebasis, dertil har vi en socialpædagog med brugererfaringer samt en sexolog og sociolog med erfaring i psykiatri – administration og vedligeholdelse af projektet, udføres af et hold ildsjæle der på frivillig basis holder Sindnet kørende i det daglige - de frivillige, er med få undtagelser, alle berørt af en psykisk lidelse.

Da der kommer mange sårbare mennesker på hjemmesiden, drives denne under princippet, ytringsfrihed under ansvar, det vil sige, det er ikke tilladt at skrive afskedsbreve eller komme med selvmordstrusler, at have en aggressiv, grænseoverskridende, provokerende eller på anden måde upassende og generende attitude over for de øvrige medlemmer – ej heller er det tilladt at ytre holdninger der opfordrer til seksuel kontakt, brug af ulovlige rusmidler, tilskynder kriminelle handlinger eller som udstiller andre mennesker på en uhensigtsmæssig eller hånende facon.

Selvom at Sindnet betegnes som et ”af sindslidende, for sindslidende” koncept, kan der være medhjælpere, frivillige eller konsulenter som har professionel erfaring.

I forbindelse med et fælles ønske om bedre vilkår inden for psykiatrien, har brugere og frivillige i samarbejde med politiske aktører og diverse organisationer, arrangeret flere events, høringer og demonstrationer rundt om i landet - På vores youtube kanal, finder du et større udpluk af videoer fra disse events.

Det er gratis at benytte hjemmesidens basale funktioner, med et GULD medlemskab der er en betalingsydelse, gives der dog ubegrænset adgang til samtlige af hjemmesidens funktioner. GULD medlemskaber er det foreninger ofte kalder for passive støttemedlemskaber, så hvis du synes om konceptet og ønsker at få fuldt udbytte af hjemmesiden, opfordres du hermed til at blive GULD medlem.

Nogle har spurgt om Sindnet er en forening, svaret er ”nej”, for selve Sindnet er ikke en forening, det er en privat hjemmeside og initiativ, med brugeren "Claus" bag roret. Claus der selv er tidligere bruger i psykiatrien, sørger i det daglige for at alt kører som det skal - Der er senere stiftet en støtteforening, hvis formål er at støtte projektet i form af udbredelse af kendskab og hjælp med drift og lign. Man er med andre ord ikke indmeldt i en forening, når man opretter profil på hjemmesiden - hvorfor der heller ikke skal betales et fast kontingent osv.

Man har fra sin mobiltelefon også adgang til hjemmesiden, det sker på ”http://m.sindnet.dk”. Mobilsiden virker på stort set alle mobiltelefoner med netadgang - Claus arbejder  sideløbende på at lancere en specialudviklet applikation til både Iphone og Android. I november / december 2012 bliver der lanceret en særlig tablet udgave, i første omgang med henblik på medlemmer med iPad's.

Der er også mulighed for at søge fonde og legater i vores database, når vi er færdige med at udbygge vore legatsektion, vil den rumme op mod 5.000 søgbare fonde og legater til alle tænkelige formål.

Sindnet findes ikke kun på Internettet, for de der har lyst og mulighed for det, mødes også ude i den virkelige verden. Man bestemmer selv om man vil smide anonymiteten og mødes med andre fra hjemmesiden, eller om man foretrækker at kontakten kun skal foregå via Internettet. Det er altid en god idé, at I mødes i grupper eller offentlige steder den eller de første gange, så risikoen for oplevelser af uheldig karakter mindskes.

Glemt adgangskode!